Skal vi gøre Danmark uafhængig af gas og samtidig styrke lokalsamfund?

Så skal vi tale om termonet og havvind. Når Venstre foreslår at droppe målet om at udfase gasfyr, risikerer vi at forpasse en afgørende mulighed for at styrke både forsyningssikkerhed og klimaindsats. Løsningen ligger i de teknologier, vi allerede kender, skriver vores CEO Christian Niepoort i dette debatindlæg.

Termonet og havvind: En oplagt vej til en grøn varmeforsyning med massive CO2-besparelser, høj forsyningssikkerhed og uafhængighed af importeret gas

 

– debatindlæg af Christian Niepoort, CEO i Sustain. Indlægget er bragt i forkortet udgave i EnergiWatch d. 23. maj 2025 – Debat: Termonet og havvind er en oplagt vej til en grøn varmeforsyning 

 

Når Venstre nu foreslår at droppe målet om at udfase gasfyr i Danmark – som det fremgår af mediedækningen den 10. maj – risikerer vi at opgive en afgørende mulighed for at styrke både vores forsyningssikkerhed og klimaindsats. De nødvendige teknologier findes allerede, og netop de løsninger kan give markante gevinster for både CO₂-udledning, økonomi og energiuafhængighed.

 

Danmark står over for en historisk mulighed for at sikre en grønnere og mere selvforsynende energifremtid. Med en ambitiøs og samtidig udrulning af termonet og havvind kan vi slå to fluer med et smæk. Vi vil både reducere afhængigheden af fossile brændsler og skabe en stabil efterspørgsel på el, der vil understøtte den forsatte udbygning af landets havvindkapacitet. I lyset af opbremsningen af varmepumpeinstallationer og de seneste udfordringer med fejlslagne havvindudbud er det tid til at tænke i nye helhedsorienterede løsninger.

 

Løsningen og det meget store CO2-besparelsespotentiale

Et termonet er et lokalt og fællesejet jordvarmesystem, der leverer varme til et helt boligområde – typisk i størrelsesordenen af 100 -1.000 husstande. Det er tale om en kosteffektiv, velkendt og rationel løsning, hvor man samtidig undgår støjende ”udedele” som ved traditionelle varmepumpeløsninger. Løsningen er relevant i rigtig mange ”olie- og gaslandsbyer” i Danmark. Medtager vi udelukkende landsbyer, der med sikkerhed ligger udenfor nuværende og kommende fjernvarmeområder, samt har den rette størrelse og geografi, når vi op på et samlet potentiale på ca. 2.000 termonet i Danmark (ca. 300.000 husstande). Landsbyer hvor termonet, også økonomisk, typisk vil være den mest attraktive løsning for beboerne. Samtidig reducerer vi olie og gas, hvilket vil nedbringe Danmarks samlede CO2-udslip med 2-3%.

 

Høj samtidighed mellem vindenergi og varmeforbrug

Udover de store CO2 gevinster, den øgede forsyningssikkerhed samt attraktive varmepriser, vil der yderligere være en mulig fordel ved at kombinere termonet med havvind i form af den høje samtidighed mellem elproduktion og varmebehov. Vindenergiproduktionen er typisk højest i vinterhalvåret og om natten – præcis når varmebehovet er størst. Dette gør vindenergi langt mere velegnet til at drive varmepumper i et termonet end for eksempel solceller, der primært producerer energi om sommeren og selvfølgelig i dagtimerne. Samtidig vil styringen af varmepumperne i et væsentligt omfang kunne optimeres ift. produktionen af grøn strøm.

 

Og hvad betyder det så for efterspørgslen på vindmøllestrøm?

Med et årligt forbrug på ca. 1,1 TWh vil en konsekvent udrulning af denne løsning samtidig øge det samlede elforbrug betragteligt. Til sammenligning producerer en moderne havvindmølle på 8,4 MW med en optimal placering ca. 39.000 MWh om året. Det betyder, at der for at dække hele elforbruget fra 2000 termonet ville være behov for omkring 28 havvindmøller – hvilket er flere end de seneste etablerede havvindmølleparker indeholder (Vesterhav Syd og Nord består af hhv. 20 og 21 stk 8,4MW havvindmøller). Dette viser en oplagt synergi mellem etableringen af havvind og termonet, hvor en stabil elproduktion fra havvind kan understøtte en effektiv elektrificering af varmeforsyningen.

 

Mindre afhængighed af gasimport

Overgangen til termonet vil have en direkte positiv effekt på Danmarks afhængighed af importerede fossile brændsler. Hvis 300.000 husstande skifter fra gas og olie til termonet, vil behovet for gasimport reduceres markant. At vi helt konkret skrifter en massiv gasimport ud med havvindmøller, vil ikke alene mindske Danmarks afhængighed af udenlandske leverandører, men også udgøre en vigtig del af opskriften på at styrke EU’s samlede energisikkerhed i en geopolitisk usikker tid.

 

Termonet som en løsning på havvindens udfordringer

Danmark har for nylig oplevet betydelige udfordringer i forbindelse med udbygningen af havvind, hvor det største udbud i Nordsøen ikke modtog nogen bud fra potentielle udviklere. Her vil en klar plan for bl.a. elektrificeringen af Danmarks olie og gaslandsbyer give udviklerne større sikkerhed for afsætning af strøm – en udmelding om at bibeholde gasfyr skaber blot større usikkerhed.

 

Denne manglende interesse i havvindudbud har medført forsinkelser i Danmarks grønne omstilling og kan på længere sigt påvirke vores klimaambitioner. Ved at integrere termonet som en fast del af elektrificeringsstrategien kan vi skabe en stabil efterspørgsel på el, hvilket kan øge havvindsprojekternes økonomisk attraktivitet. Samtidig kan godt 2.000 af landets olie- og gasopvarmede landsbyer, som ikke vil blive tilbudt fjernvarme, få en grøn varmeløsning med en varmeregning, der vil afspejle de lave marginale strømpriser fra havmøllevind – og som ikke rummer den usikkerhed, der er indbygget i gaspriserne.

 

Elektrificering af varmeforsyningen som en vej frem

Foruden at sikre en stabil efterspørgsel på el fra havvindmøller har termonet også en anden vigtig funktion: Det bidrager til en mere fleksibel og effektiv anvendelse af energi. Varmepumper i termonet kan optimeres til at køre på tidspunkter med lav elpris.

Elektrificeringen af varmeforsyningen er en af de mest effektive måder at reducere afhængigheden af fossile brændsler på. Ved at udnytte vores store potentiale for vedvarende energi kan Danmark både sikre en stabil, grøn varmeforsyning til borgerne og styrke sin position som foregangsland inden for den grønne energiomstilling.

 

En nødvendig synergi

Danmark står med en unik mulighed for at kombinere to stærke grønne teknologier – havvind og termonet – for at skabe en mere bæredygtig og robust energiforsyning. Ved at tænke i helhedsorienterede løsninger kan vi ikke alene reducere vores afhængighed af fossile brændsler, men også sikre, at udbygningen af havvind ikke bliver bremset af fejlslagne udbud. Regeringen har allerede erkendt behovet for at revurdere udbudsdesignet for havvind, men løsningen ligger ikke alene i de økonomiske incitamenter der er indeholdt i udbuddet – den ligger også i at sikre en stærk og stabil efterspørgsel på den producerede energi. Her kan termonet spille en vigtig rolle.

 

Kombinationen af termonet og havvind er en oplagt vej frem for Danmarks grønne omstilling. Spørgsmålet er ikke, om vi har teknologien til at gøre det – men om vi tør tage de politiske beslutninger, der skal til for at realisere potentialet.

 

Hvad kan Christiansborg gøre for at sikre termonets udbredelse?

Vi ser primært tre områder hvor politisk handling er afgørende.

 

1. Undgå Markedsforvridning.

Hos Sustain oplever vi stor interesse for termonet fra landsbyer i hele landet. Mange af projekterne ser både teknisk og økonomisk lovende ud, og vi er i positiv dialog med institutionelle investorer, der kan se sig selv som langsigtede partnere i løsninger, der har lang levetid og stabile betalingsstrømme. Men skal vi realisere det fulde potentiale, kræver det politisk handling. Der er brug for stabile rammevilkår, så markedsaktører kan gå i gang med projektudviklingen med vished om de økonomiske forudsætninger – ikke mindst når det gælder adgang til støtteordninger for varmepumper, hvor fælles løsninger skal stilles på lige fod med individuelle. Uden denne ligestilling risikerer vi en uhensigtsmæssig markedsforvridning.

 

1. Støt de tidlige faser

Samtidig er der behov for støtte til de svære, indledende faser – gerne forankret i lokale fællesskaber. Her vil det eksempelvis gøre en stor forskel at få skabt klarhed omkring at kommuner, også økonomisk, kan engagere sig i de tidligere faser af termonet projekter. For selvom potentialet er stort, er der stadig politiske og praktiske barrierer, der skal nedbrydes. Vi har brug for at kommunerne med konkret støtte og ekspertise kan accelerere udbredelsen og gøre det lettere for både borgere og investorer at engagere sig. Det handler også om at støtte de lokale ildsjæle og lokale fællesskaber, så gode idéer kan blive til virkelighed – og ikke strande i bureaukratiets blindgyder.

 

1. Få hele landet med 

Sidst men ikke mindst er vi nødt til at erkende at det vil være forskel på hvordan de 2.000 landsbyer vurderes af finansielle aktører ift. kredit og langsigtet betalingsevne. Derfor er det en væsentlig politisk opgave at etablere garantiordninger, der målrettet reducerer kreditrisikoen, i modsætning til teknisk risiko, og dermed sikrer, at termonet når ud til hele landet der hvor teknologien giver mening. Med andre ord; Hvor institutionelle investorer ikke umiddelbart tør gå ind, bør staten sikre adgang til risikoafdækning gennem fx garantiordninger.

 

Hvem tager ordet i denne debat? Hvem tør gå forrest med nye, helhedsorienterede løsninger til den grønne omstilling? Vi byder gerne ind med viden og erfaringer fra vores egne vellykkede cases – de fortjener at bane vejen for en ny generation af grønne energifrontløbere.