Kommuner som drivkraft i den grønne omstilling: Derfor er energifællesskaber afgørende

Kommunerne spiller en nøglerolle i Danmarks grønne omstilling, og energifællesskaber er et af de mest effektive værktøjer til at omsætte klimamål til konkrete lokale løsninger.

Kommunerne spiller en nøglerolle i Danmarks grønne omstilling, og energifællesskaber er et af de mest effektive værktøjer til at omsætte klimamål til konkrete lokale løsninger. Ifølge Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen, er kommunernes aktive deltagelse helt central:
“Som kommune har vi ansvar for at fremme den grønne omstilling – og energifællesskaber er en vigtig nøgle til at omsætte store klimamål til konkrete, lokale løsninger.”

Energifællesskaber styrker kommunernes klimaarbejde

Et energifællesskab samler borgere, virksomheder og kommuner om lokal produktion, deling og forbrug af vedvarende energi. Det gør energifællesskaber til et stærkt greb for kommuner, der ønsker at:

💡 reducere CO₂-udledning

💡 nå deres lokale klimamål

💡 skabe økonomisk stabile energiløsninger

💡 styrke lokalsamfundets engagement i grøn omstilling

EU’s solenergi-strategi fra 2022 kræver, at alle kommuner med mere end 10.000 indbyggere senest i 2025 etablerer ét energifællesskab. Derfor er efterspørgslen på kommunale energiprojekter, lokal energiproduktion og grønne partnerskaber kraftigt stigende.

 

Kommuner kan accelerere etableringen af energifællesskaber

Kommunernes myndighedsrolle gør dem til helt centrale aktører. De kan godkende solceller, termonet og andre VE-anlæg, tilpasse lokalplaner og sikre hurtig sagsbehandling – faktorer der er afgørende for at realisere energifællesskaber.

Derudover kan kommuner bidrage med:

💡 bygninger som skoler, rådhuse og institutioner til fællesskabets energiproduktion

💡 adgang til data om energiforbrug

💡 lokale støttepuljer til forundersøgelser og analyser

💡 borgermøder, dialogprocesser og informationsaktiviteter

Kommunerne kan dermed både være aktive deltagere, facilitatorer og myndighedspartnere, alt efter lokal strategi og ambitioner.

 

Fra idé til etableret energifællesskab

Vejen fra idé til drift kræver struktureret planlægning og lokalt engagement. Processen begynder typisk med, at kommunen afklarer sin rolle og undersøger potentialet i egne bygninger og arealer.

Dernæst handler det om at inddrage borgere og lokale virksomheder gennem borgermøder og kommunikation på hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve. Dette skaber ejerskab og gør energifællesskabet robust og forankret.

Screening af energibehov, økonomiske modeller, produktionsprofiler og organisering er også afgørende. Her vælger mange kommuner at samarbejde med rådgivere specialiseret i energifællesskaber for at sikre korrekt juridisk og teknisk grundlag.

 

Hvorfor energifællesskaber betaler sig – også økonomisk

Energifællesskaber reducerer ikke kun CO₂. De styrker også lokal økonomi ved at:

💡 skabe stabile og forudsigelige energipriser

💡 mindske udgifter til elnettet

💡 give lavere energiudgifter for borgere og kommunale bygninger

💡 understøtte lokal værdiskabelse

 

Det gør energifællesskaber særligt attraktive for kommuner, der arbejder med grøn omstilling, energirenovering og bæredygtig udvikling.

 

Regler og rammer kræver rådgivning

Lovgivningen for energifællesskaber er under udvikling. Det kræver korrekt håndtering af regler om elnet, VE-fællesskaber og organisering. Kommunerne anbefales derfor at inddrage juridiske rådgivere tidligt i processen for at sikre en solid og fremtidssikker model.

Denne informationskampagne om energifællesskaber er støttet af Energistyrelsens informationspulje 2025.

Download vores flyer om energifællesskaber for kommuner her:

Energifællesskaber_Kommuner_WEB

Kontakt

Vil du vide mere om etablering af energifællesskaber i kommuner?
Kontakt Henrik Bielefeldt, Chef for projektudvikling, Sustain:
hb@sustain.dk · +45 4243 9449