AKTUELT
Mød Nicolai Christensen, der startede i Sustains praktikforløb i foråret og som nu er blevet ansat som studentermedarbejder.
Da Nicolai skulle vælge praktiksted under sin uddannelse som energiteknolog, var der ikke tvivl om, at det skulle være et sted, hvor hans viden om energieffektivisering og –management kunne komme i spil: “Sustain har et rigtig godt og lærerigt praktikforløb, som jeg er glad for at have fået med i min uddannelse. Der blev sat tid af til, at jeg kunne lære nyt og udvikle mine kompetencer, så jeg kan arbejde mere effektivt i min hverdag. Et stærkt team hos Sustain gjorde min oplevelse succesrig og gav mig mulighed for at stifte bekendtskab med mange nye arbejdsopgaver”, udtaler han efter det veloverståede forløb.
Klimahandling, interesse og faglighed
Sustain tilbyder fagligt stærke praktikforløb for studerende inden for relevante uddannelsesretninger såsom energiteknologi, energimanagement, ingeniørvidenskab eller kommunikationsstuderende med særlig interesse for den grønne omstilling og energieffektivisering. Teknisk chef i Sustain, Klaus Gadeberg, uddyber: “I praktikforløbene hos Sustain bliver de studerende en del af vores team og får ansvar og opgaver, som passer til deres studiefaglige felt. Nicolai har været en utrolig stærk ressource med kompetencer indenfor energimærkning, besigtigelse og indeklimamålinger. Derfor er vi glade for nu at få ham med på holdet som studentermedarbejder hos Sustain”.
De gode erfaringer med praktikforløbene går altså begge veje: De dygtige praktikanter hos Sustain kan efterfølgende se frem til videre sparring, opgavevejledning og måske endda fremtidige ansættelser hos os. Den grønne omstilling lykkes bedst med meningsfulde samarbejder, eksperter og spirende talenter. Vi ser frem til flere kommende praktikanter hos Sustain.
cases
Bliv kontaktet
Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med jeres grønne projekter.
Vi ser frem til at høre fra jer enten via kontaktformularen eller på telefon +45 72 20 08 66.