SustainSolutions har fået tilsagn om tilskud fra Energistyrelsen til at udrulle varmepumper på abonnement til virksomheder.

varmepumper på abonnement, varmepumper, abonnement, nævarme
SustainSolutions har bl.a. installeret varmepumper på abonnement hos Hørsholm Golf. Læs mere her >

SustainSolutions er en af tre virksomheder, som har fået tilsagn om tilskud til at udrulle varmepumper til ca. 375 virksomheder. Til at fremme den grønne omstilling gennem varmepumper uddeles der nemlig 11 mio. kr., som en del af den grønne klimapulje, skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at virksomheder nu kan få installeret varmepumper uden at skulle påtage sig den økonomiske risiko ved at foretage investeringen og stå for driften. Det er nemlig SustainSolutions som ejer og er ansvarlig for indkøb og installationen af varmepumpen.

Målgruppen for ordningen er udlejningsejendomme og erhvervsvirksomheder, der bruger varme til proces og bygningsopvarmning. Det kan fx være grisestalde, fabrikker og værksteder med lokaler, der kræver opvarmning.

Varmepumper til private husstande

SustainSolutions fik i februar 2017 tilsagn om tilskud til at udrulle varmepumper til private husstande. I forhold til de private husstande, samarbejder SustainSolutions med forsyningerne rundt om i landet, hvor interessen for varmepumperne er stor.

“Vi glæder os til at gå i gang med at udbrede varmepumper på abonnement til virksomheder. Vi har mødt en overvældende interesse fra de private boligejere og konceptet vil kunne give virksomhederne præcis den samme fleksibilitet i budgettet, kendte udgifter til varme og indblik i deres indeklima.” siger adm. direktør Christian Niepoort, SustainSolutions.

Grøn vision

SustainSolutions tilbyder samlede løsninger inden for energirenoveringer og arbejder for at gøre byggeriet grønnere, sundere og mere økonomisk bæredygtigt.

“Varmepumpe-teknologien er en af de grønneste alternativer til fossile brændsler og en udbredelse af denne er i god overensstemmelse med, hvad vi tror på og arbejder for hos SustainSolutions.” fortæller Christian Niepoort.

SustainSolutions vil tilbyde varmepumper på abonnement under navnet ‘Nærvarme Erhverv’.

Læs mere om nærvarme erhverv

Læs Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets pressemeddelelse >

Nyheder