Kom forbi og lær mere om energibesparelser, det sunde indeklima og deltag i vores learning session ‘Når energirenovering betaler sig selv tilbage’.

Den 1. november løber messen Building Green af stablen. Messen fokuserer på bæredygtige løsninger til byggeriet, og SustainSolutions vil både præsentere løsninger til professionelle aktører og sin første løsning til private boligejere.

Energibesparelser og et sundt indeklima

SustainSolutions er totalentreprenør og varetager energirenoveringer fra start til slut inden for ventilation, belysning, solceller og varme.

Anders Lund Jansen holder oplægget ’Fra tanke til løsning – forbedret indeklima i eksisterende boliger’ på Building Green 2017.

På Building Green kan du høre nærmere om, hvordan vi bruger teknologien inden for de fire områder til at skabe indeklima forbedringer og energibesparelser, så energirenoveringen betaler sig selv.

Du kan blandt andet opleve den nye decentrale ventilationsenhed BREATHE 55 og komme bag om udviklingsprocessen, når SustainSolutions produktudvikler, Anders Lund Jansen, holder oplægget ’Fra tanke til løsning – forbedret indeklima i eksisterende boliger’ på Realdanias stand.

Du kan også høre nærmere om vores nyeste løsning nærvarme, som er SustainSolutions første løsning målrettet private boligejere. Helt konkret er det et tilbud til boligejere, som ikke kan få fjernvarme, men ønsker en enkel og stabil varmeløsning til en lav pris.

Med nærvarme installerer vi en varmepumpe og sørger for det hele kører som det skal. Kunden betaler kun et begrænset beløb for installationen, et månedligt abonnement og for den varme, vi leverer gennem varmepumpen.

Når energirenovering betaler sig selv tilbage

Økonomi kan ofte være en showstopper for energirenovering, men sådan behøver det ikke at være. Den 1. november kl. 15.30 kan du deltage i learning sessionen, hvor SustainSolutions fortæller om sin erfaring med finansieringsmodellen, hvor energibesparelser betaler for investeringen i en energirenovering muliggjort af PKA’s klimainvesteringer.

Hør også, hvordan finansieringsmodellen har realiseret grønne ambitioner i byggeriet og mød PKA, som fortæller, hvorfor bæredygtighed er en god forretning.

Christian Niepoort, CEO, SustainSolutions

Christian Niepoort, CEO, SustainSolutions

Peter Gravesen, Porteføljemanager, Ejendomme, PKA

Praktisk information

  • Du kan besøge SustainSolutions på stand 108.
  • Learning sessionen ’Når energirenovering betaler sig selv tilbage’ bliver afholdt 1. november kl. 15.30
  • Oplægget ’Fra tanke til løsning – forbedret indeklima i eksisterende boliger’ bliver afholdt på Realdanias stand 1. november kl. 12.00

Nyheder