Energikonsulenter til energimærkning af boliger

Er du en dygtig og erfaren ingeniør, maskinmester, energiteknolog eller lignende, så har du muligheden for at blive vores nye kollega og være med til at sætte dit fingeraftryk på Sustains fremtidige udvikling og vækst.

Sustain er specialiseret i at klimaoptimere ejendomme og udvikle den infrastruktur, der er nødvendig for at realisere klimamålene. Vores mål er at gøre den grønne omstilling enkel for vores kunder. Vi rådgiver, projekterer, udfører og finansierer grønne projekter i hele Danmark.

Vi søger lige nu flere energikonsulenter til SustainSolutions, der kan udføre energimærkninger af en-familie og flerfamilies huse – primært i den almene boligsektor.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Energimærkning af en-familie og flerfamiliehuse.
  • Udarbejde projektforslag til energirenovering.
  • Deltage i opfølgning hos de enkelte kunder, som kan være i hele Danmark.
  • Evaluering og screening af nye potentielle projekter i samspil med vores projektudviklingsafdeling.
  • Deltage aktivt i udviklingen af vores organisation

Din hverdag bliver præget af skiftende arbejdsopgaver med stor selvstændighed og frihed under ansvar. Dine opgaver vil give dig mulighed for at gøre en forskel for et grønt og bæredygtigt miljø og et sundt indeklima.

Om dig:

  • Du har en uddannelse som ingeniør, maskinmester, energiteknolog eller anden relevant teknisk baggrund.
  • Du har gennemført kurserne: EMO l og EMO ll.
  • Det har erfaring med programmet Energy10.
  • Du har gerne en bred erfaring indenfor byggeri og forståelse for forskellige bygningskonstruktioner samt tekniske installationer såsom el, varme, vand og ventilation.
  • Du har erfaring med at aflæse både gamle og nye bygningstegninger

Du er selvstændig, selvstartende, målbevidst og entreprenant ift. at se muligheder for, hvordan vi forbedrer den ydelse vi leverer til bygherre. Du evner desuden at lede din egen hverdag og bidrage til at bringe dit team sikkert i mål på de konkrete opgaver.

Jobtype: Fast stilling

Tiltrædelse: Snarest muligt

Om Sustain

Sustain består af virksomhederne: SustainSolutions, SustainRenewables og SustainRecharge. Tilsammen arbejder vi for at reducere energispild, sænke CO2-aftrykket, skabe sundere indeklima og fremtidssikre ejendomme til at indgå i fremtidens energisystem. Du vil blive ansat hos SustainSolutions.

Sustain teamet består i alt af 19 personer med baggrunde, der spænder fra ingeniører og energiteknologer til økonomer med fokus på finansiering. Vi tilbyder et job i en voksende dansk virksomhed med et uformelt miljø og en flad organisation. Du bliver en del af et dynamisk og stærkt team med ambitiøse mål og et godt socialt arbejdsmiljø.

Ansøgning

Lyder jobbet interessant for dig, skal du sende en ansøgning + CV hurtigst muligt til info@sustain.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Klaus Gadeberg på 93 87 34 84 eller teknisk projektleder Peter Willemoes Dinsen på 31 90 70 66.

Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.